Opgangs bofællesskab

Lejlighederne ligger samlet på Konsul Beÿers alle 6, 4300 Holbæk. Der er gode transportmuligheder og ligger i gå afstand til Holbæk station.

Her bor de, af bo og støtte tilbudets borgere, der har størst behov for støtte.

Der er ialt 13 lejligheder til borgerne i opgangen. Heraf er de tre af dem 3 værelses lejligheder.

Konsul Beyers Alle 6 er det eneste sted under Bo og Støtte, der året rundt har åbent alle dage mellem 07.00/ 08.00 og 22.30. Påske, Pinse, Juleaften, m.m.

 

Madklubber



Der er mulighed for deltagelse i madklubber alle ugens 7 dage året rundt. Der er mulighed for madklubdeltagelse i gennemsnit 4-5 ugentlige dage i opgangen pr. borger i opgangen. Derudover mulighed for hjælp til opvarmning/ bestilling af mad.

Madklubberne på Konsul Beyers Alle' er primært for borgere der bor i opgangen.

Er der ledige pladser kan andre af vores borgere ved behov efter aftale opnå plads.

Aftenstøtte

Hvad sker der om aftenen?

Fælles lejligheden har åbent fra kl. 16.30 til 22.30 alle ugens dage året rundt.


Aftenstøtten består; udover madklubberne, i socialt samvær, støtte i at etablere og fastholde sociale relationer, aftenkaffe, frugt, eventuel hjælp til aftenhygiejne, tandbørstning, støtte til at huske medicin, tilskyndelse til at holde en hensigtsmæssig døgnrytme, hjælp til at huske at komme af sted til fritidsaktiviteter, m.m.


I weekenden er der udover ovennævnte også tilbud om gåture og anden motion, m.m.


Ovenstående er for alle borgere i opgangen. Derudover tildeles individuel støtte, efter behov og handicap.

Hvornår er der personale?



I opgangen på Konsul Beyers Alle´ hvor Bo og Støttes administration ligger, er der almindeligvis personale til stede alle dage mellem 07.00 og 22.30.

Weekend og helligdage dog mellem 08.00 og 22.30.

Fælleslejligheden har begrænset åbningstid, men da der bor mange borgere i opgangen er der oftest nogen der har hjemmevejlederbesøg/ støtte i egen bolig og derigennem er der rig mulighed for støtte ved uventede behov gennem dagen.

I tilfælde af sygdom eller andre problematikker er der derfor altid mulighed for at træffe aftale om ekstra støtte og besøg for opgangens borgere.

Hvad kan du forvente af støtte og samvær?



Det du som borger kan forvente af støtte og samvær, kan ses nedenfor:

Der er mulighed for støtte om morgenen mellem 7.00 og 9.00 alle hverdage. Borgerne får støtte efter behov om morgenen. F.eks. morgenvækning og tilskyndelse til at stå op, hjælp til at finde morgenmad frem, evt. tilberedelse af morgenmad, madpakke smøring, tandbørstning, tilskyndelse til morgenbad/hygiejne, hjælp til at huske evt. medicin, smøring med hudcreme, hjælp til at komme af sted til arbejdet til tiden, hjælp til uforudsete problemer, samt alm. problem og konfliktløsning, m.m.

Hjælp til frokost - minde om, smøre frokost, m.m.

Eftermiddags hygge og socialt samvær efter borgernes arbejdstid.

I weekenden er der udover ovennævnte også tilbud om gåture og anden motion, m.m.



Sidst opdateret

13.09.2017

Ansvarlig redaktør

May-Britt Klindt Schlicker

Konsul Beyers alle 6, 4300 Holbæk