Målgrupper på Søbæk Have

Her kan du læse mere om målgrupperne på Søbæk Have

Målgruppebeskrivelse for Søbæk Have

 

Målgruppe A: Borgere over 18 år med udviklingshæmning

Målgruppen har et moderat behov for støtte.

Uddybning af målgruppe A:

  • Borgeren har et moderat kognitivt udviklingsniveau

  • Borgeren har en moderat psykisk funktionsnedsættelse

  • Borgeren kan have en fysisk funktionsnedsættelse

  • Borgeren kan have psykiatriske sidediagnoser og udviklingsforstyrrelse, som kan medføre kommunikative og sociale problemer

  • Borgerne kan have aldersbetingede problematikker

 

Målgruppe B: Borgere over 18 år med udviklingshæmning, multiple funktionsnedsættelser[1]og immobilitet

Målgruppen har et massivt behov for støtte

Uddybning af målgruppe B:

  • Borgeren har et moderat tillavt kognitivt udviklingsniveau

  • Borgeren har omfattende fysisk funktionsnedsættelse og er immobil

  • Borgeren har en omfattende psykisk funktionsnedsættelse

  • Borgeren kan have psykiatriske sidediagnoser og udviklingsforstyrrelse

  • Borgeren har en omfattende kommunikationsnedsættelse

 

Målgruppe C: Borgere over 18 år med udviklingshæmning, multiple funktionsnedsættelser[2]og støttekrævende adfærd[3]

Målgruppen har et massivt behov for støtte

Uddybning af målgruppe C:

  • Borgeren har et moderat til lavt kognitivt udviklingsniveau

  • Borgeren har en støttekrævende adfærd som f.eks. udadreagerende adfærd, selvskadende adfærd eller hyperaktivitet

  • Borgeren har en omfattende psykisk funktionsnedsættelse

  • Borgeren kan have en fysisk funktionsnedsættelse

  • Borgeren kan have psykiatriske sidediagnoser og udviklingsforstyrrelse

  • Borgeren har en omfattende kommunikationsnedsættelse

 

[1] ’Multipel funktionsnedsættelse’ skal forstås som en funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktion, herunder også mentale funktioner, som er kendetegnet ved et manglende talesprog. Multipel funktionsnedsættelse er mere end blot en flerhed af problemstillinger. Gruppen har store medfødte eller tidligt erhvervede neurologiske og kortikale skader. De hyppigste diagnoser er cerebral parese og muskelsygdom, mental retardering, synshandicap, medfødte misdannelser og epilepsi (ordforklaring på Tilbudsportalen).

 

[2] Se fodnote 1

[3] ’Støttekrævende adfærd’ skal ikke forstås som adfærd, der nødvendigvis kræver mere støtte end den støtte, som ligger i taksten. Betegnelsen bruges for at vise, at det behov for støtte, som borgeren har, centrerer sig om borgerens adfærd. 



Feedback

Sidst opdateret

28.01.2016

Ansvarlig redaktør

May-Britt Klindt Schlicker