For studerende

Tåstrup Stræde modtager 1 lønnet studerende pr. halvår.

Det forventes at du som studerende afprøver dig selv som formidler i løbet af praktikken og "gør dig synlig" i Tåstrup Stræde både i hverdagen samt på møder.

Du skal være aktivt deltagende, videreformidle samt dele refleksioner og overvejelser med Tåstrup Strædes øvrige personale.

På personalemødet har den studerende et fast punkt, hvor du vælger hvad punktet skal omhandle. Det kan f.eks være et selvvalgt emne, eller et dilemma som du er stødt på.

Endvidere forventes det at du som studerende er aktivt deltagende i den daglige dialog om pædagogiske problemstillinger og tager aktivt del i udarbejdelsen af løsningsforslag.

Det forventes at den studerende udviser selvstændighed og arrangement – både ved aktiv deltagende i den eksisterende dagligdag der er i Tåstrup Stræde samt ved at tage initiativ/stille forslag til nye tiltage.

Endelig forventes det, at du evner at se dig selv og det øvrige personale i Tåstrup Stræde som medarbejdere der er i en kontinuerlig læreproces med hinanden omkring det pædagogiske arbejde.

Tilgangen til arbejdet i Tåstrup Stræde forventes præget af overblik både i forhold til overordnede forhold og dels i forhold til den indre struktur. Eksempelvis socialpolitiske mål og politikker for området, personalepolitiske forhold samt forholde dig til de § som berør Tåstrup Stræde og dets beboere.



Feedback

Sidst opdateret

06.10.2015

Ansvarlig redaktør

May-Britt Klindt Schlicker